Forårsrengøring i Kolonihaven

IMG_4278

                                                IMG_4282       IMG_4283 IMG_4284 IMG_4285 IMG_4287

Så er der for alvor åbnet op i kolonihaven:-)

Jeg har vasket drivhuset ned med vand og brun sæbe, så ingen evt bakterier eller svampe kan gro videre. Nu er der klar til indrykning af kapillærkasser, selvom jeg synes de er enorm grimme. Til gengæld er de meget anvendelige. Jeg tog i Stark for at finde nogle til formålet – men de er endnu ikke fremme hos stark. Så måtte nøjes med plantesække og organisk hønsegødning – som jeg lidt overrasket men glad fandt der.

Hønsegødningen er nu nedgravet i det ny anlagte jordbærbed, i de ny satte kartoflers bed, i bærbedet hvor hindbærerne er klippet ned, og lidt på græsplænen – det sidste ved jeg ikke om er meningen man skal, men nu har jeg gjort det.

Min helt fantastiske og meget godt givende Dahlia fra sidste år har været temmelig vildt voksende i år, og taget pusten lidt fra mig – på meget kort tid har den vokset sig til en højde på 60cm.. og drukket utrolig meget vand hver dag.. Med lidt besvær fik jeg fragtet den ned til haven idag på min cykel, med en pose om – og intet var knækket da jeg kom frem. Nu står den nedgravet i drivhuset til jeg kan flytte den permanent udenfor.

Jeg kan se på de stadig hjemmeboende dahliaer at flere er på vej til drivhuset snarest.. de største af dem har en højde på 40cm nu..

Advertisement