April Skatte

April er virkelig i sit skiftende humør i år.. fra super lune og lækre dage, til iskolde nætter og morgener og kraftig blæsevejr.

Trods lidt modvind, er det nu lykkedes mig at blive klar i kolonihaven. Jeg har fået vasket næsten alt af indenfor i mit lille hus. Købt ny kaffe, så der er klar til kaffegæsterne der kommer forbi i løbet af sommeren.

Jeg har købt batteridreven multisliber, så jeg kan få slebet stakit og hus ned og begge malet.. de trænger meget begge steder. Stakittet står som nr 1 før det hele begynder og gro op omkring det. Også huset bagefter, og det bliver sort som jeg altid har ønsket mig det skulle være. Vinduerne er ikke super gode, men håber de kan holde lidt endnu.

Drivhuset blev vasket ned igår med brun sæbe og vand. Planen her er at lægge click træ fliser på gulvet, som et sidste forsøg på at gøre det mere indbydende. Mine forældre har det i deres, og det er så lækkert at komme ind i. Så det vil jeg også forsøge i mit. Også mine almindelige tre kapillærkasser, nu med halvpæne træskjulere som jeg fik gratis af mine naboer sidste år:-)

Sidst men ikke mindst har jeg igår lavet et lille fint Insekthotel.. længe tænkt på det, mangler kun et skilt så de kan finde ud af hvor de skal sove, de små krible krable når de er på havebesøg:-) Iøvrigt mødte jeg brumbasser og en enkelt bi i haven igår.

Hjemme i lejligheden, skal altanen have olie.. men det lader vente på sig pga vejret.. Men har dog haft gode solskinsstunder derude allerede.. Og at vasketøjet kan stå derude og duftende spreder frisk luft indenfor, når det kommer ind er bare en top bonus.. også selvom det er byluft.. så er det skønt alligevel.

Mine forspiringer er i fuld gang, nogle bedre end andre. Men igen med det lidt tunge vejr er der ingen grund til at hastværk med at få dem ud endnu. Så de fylder lidt tid endnu herhjemme.. desværre er en af mine få squas planter knækket, de er jo så tynde i stilken.. håber den gror videre i den sidste tynde tråd den hænger i.

Mit projekt med kartoffelspand er i fuld gang, har måske nok fyldt lidt rigeligt kartofler i.. Men det gror for fuld skrue.. og planterne er dobbelt så høje som spanden de er i nu.. må siges og være effektivt.

 

Ny tlf som ikke er en iphone gør billede importen besværlig nu.. så muligvis en opdatering her uden billeder..

 

Advertisement

Oktober

Ingen billeder denne gang, da det hele ligger på min tlf som pt ikke virker;-(

Anyways heri efteråret har jeg sat gang i en enkelt snaps med havtorn – er spændt på hvordan den bliver.. eftersigende skulle det være rigtig lækkert. Har stadig lidt æblesnaps fra sidste år – og med det har jeg erfaret at det kan tage en forkølelse i opløbet – så det kan bestemt anbefales at lave selv.

Jeg tænker på at prøve og lave en appelsinsnaps/likør også i år – holder mig til de orange farver i år:-)

I kolonihaven har jeg fuldstændig lukket ned for vinteren.. regnvandstønderne er tømt og sat ind. Drivhuset er pakket til bristepunktet – både fordi der var plads – men også fordi så bliver de såkaldte vinduer på i år, hvis storme kommer. Når der er pres på fra begge sider kan det jo ikke gå helt galt.. håber jeg!

Mine dahliaer er taget op og kommet med hjem – den ene rod havde virkelig haft vokseværk – wuhuu så der sker da også lidt der.

Altanen herhjemme er også tømt for det meste af planter – så nu er der pres på indenfor indtil foråret igen kalder på planterne ud til altanen.

I midt december drager jeg nok engang afsted til Afrika – glæder mig til sol og masser af varme, herlige stunder med gode venner jeg nu har fået mig dernede:-)

 

Juni Skatte

Der sker så meget i mit liv, så jeg knap nok har tid til at opdatere min lille blog her.. Men tænker det er et typisk sommertræk:-) man har lyst til at komme ud og være aktiv.

Jeg har høstet lidt rabarber i min kolonihave, plus fået en god portion af min mor – fragtet hele vejen fra Jydelandet. Af det har jeg lavet saft og marmelade.

Jeg har også lige nået at lave nogle flasker med hyldeblomst sagt – så nu er der noget at drikke selv og noget at give som gaver:-)

Herhjemme er de første cherrytomater blevet røde og smager lækkert og sommerartigt godt.

Altanens træværk trængte allerede til slibning og oliering – så det har den stået på idag via egen håndkraft.. suk! Næste gang lejer jeg en eldreven slibefætter.. det var sku lidt hårdt for mine led og lemmer.. Men er meget glad for det færdige og lækre resultat – gulvet er helt blødt at gå på igen.

Ønsker alle en god sommer

Nydelse skal der til.. I sidste weekend var jeg på Rømø.. Hold nu op det var god karma for sjælen 🙂 Solen skinnede og det var lunt i luften.. Kan bestemt kun anbefale at tage til Rømø på trods af sand alle steder.. også efter 3-4 tandbørstninger:-( Men Haattesgaard cafe og antik er så hyggeligt et sted at drikke kaffe og spise overdådige kager.. mums filibaba!!

I kolonihaven fik jeg endelig købt en lille ny plæneklipper – kalder den for min lille gule ven.. uha den kan køre godt og klippe mit efterhånden lidt lange græs.

Resten af haven er ved at være i orden og igår fik drivhuset forårsvasken både ude og inde, så nu er der klar til de snart mellem store forspiringer:-) I år håber jeg ikke jeg får besøg af klamme dræbersnegle.. Men det må tiden vise..IMG_6540

Solskin..

Så kom der endelig solskin og meget af det.. Det gør altså bare noget godt for sjælen.. Og nu kommer min dejlige altan jo virkelig til sin ret:-) Bruger den meget, ligeså Rosita.

I weekenden har jeg hygget mig med et lille krea.projekt. Da jeg sidste fredag sagde farvel til mit gamle arbejde igennem næsten 8 år, fik jeg de sødeste malede håndaftryk af hvert barn fra min stue.. årh. Men jeg fik det på to store plancher.. som jeg ikke lige har plads til i indretningen herhjemme. I stedet for har jeg klippet hver lille hånd ud, limede den sammen med en makker og hængt dem på en snor, hvor der også hænger runde bolde/cirkler hvad man nu vil kalde det. Nu hænger de små hænder og vinker til mig i min troldpil. Og mine gamle stuebørn er med mig i tankerne løbende:-)

I kolonihaven, har jeg fået luget lidt bede og lagt nogle kartofler i jorden.

Desværre døde den allerede ret gamle plæneklipper i fredags.. ligesom jeg skulle til og bruge den.. Og havde lige købt benzin og fyldt på..:-(

Min gamle skubber har ikke duet længe.. Og græsset var efterhånden ret klar til årets første klipning.. Lånte mig dog heldigvis frem til en anden plæneklipper og fik klippet græsset fint.

Der er endnu kun forårsblomster i haven, desværre ikke helt så mange som jeg havde forestillet mig i efteråret, da jeg lagde løg i jorden. Men lidt er der og de er flotte.

 

 

Altan hygge og forår sæt igang..

Så blev det endelig tid for en lille tur til Ikea – og holdt mig faktisk under mit budget. Har længe tænkt i hvordan jeg skulle indrette min lille skønne altan. Resultatet kan I se herunder – har så meget optur over det. Jeg kan stadig have mit tørrestativ i den anden ende, og der er plads at komme rundt på. Jeg har yderligere sat solcelle lyskæde op, så om aftenen er der hyggeligt lys på altanen.

Idag kom jeg endelig sådan rigtigt i min kolonihave og arbejde:-) Utrolig skønt, trods det egentlig var ret koldt og BLÆSTE så meget.. Men fik pumpet dækkene på min cykelanhænger og kom afsted til Stark og købte 2 x 80L Rhododendron spagnum.. pyh..

Så hjem og blande med vand og grave huller der passede til mine nyerhvervede Rhododendron´s. En har jeg købt og 2 har jeg fået helt gratis fra en anden have, som gerne ville af med dem.

På jordposen, stod der man skulle fylde vand i til jorden var mættet, også fylde jorden ned i hullet ved at hive pose af rundt om jorden – Det må jeg sige.. Det synes jeg ikke fungere, så jeg blandede i trillebøren.

Hjemme fik jeg for alvor sat ind på forårsspiringen.. Squas, agurk, katteurt, chilipeber og bl.a. lave solsikkker – de er i alle fald tilsat et eller andet giftigt – jeg har sku aldrig set grønne solsikkefrø før.. såå:-(

Sidst men ikke mindst, har jeg i min lange sygeperiode her fordrevet tiden med at strikke klude – minus tre af dem på billedet så har jeg da alligevel fået lavet lidt..

Februars skatte

Stadig er det vinter, koldt og pænt kedeligt vejr.. Og det selvom jeg har været væk en god del af vinteren.. Men i den her weekend, hvor jeg troede at jeg skulle nyde min første kop kaffe på min nye lækre altan.. har det kun været tåget og overskyet..;-(

Var i min kolonihave igår, og de første spæde tegn på forår er da langsomt på vej op af jorden. Og min dejlige clematis havde fine knopper på.

Herhjemme strikkes der – i den her weekend er klude eventyret blev udvidet til et mindre håndklæde i rudemønster:-)

Da jeg snart tager til afrika igen, er der ellers mest fokus på at strikke karklude – for jeg ikke var helt tilfreds, med dem der var i det fælleskøkken jeg brugte. Så som en god værtindegave til Mette som jeg bor hos i African Paradis – Abene/Senegal strikker jeg nu karklude til den store guldmedalje.

Afrika og Danmark

Jeg snuppede lige en fem ugers forsinket sommerferie til Afrika, Senegal – Casamance/Abene i SydSenegal. Kan kun anbefales at tage Pause fra Danmark, og ikke mindst være væk i hele december!!

Også er det også ganske dejligt med sol og varme. De dage hvor temperaturen var helt nede på 20-24 grader.. jah der  frøs jeg faktisk lidt.. skørt, hvor hurtigt man vender sig til varmen.

Nu er jeg atter i dk igen, hvor det er vinter også i kolonihaven. Så der sker selvfølgelig ikke det helt store der. Andet end jeg kigger derned løbende også for at fodre de små fugle, kommer forbi en gang om ugen med fuglefrø og mejsekugler. Dog har jeg opdaget at mit lille postrør som hang på mit stakit er nok fløjet af i en vinterstorm. Så jeg må se om jeg kan finde/lave et nyt. Har dog allerede selv en idé:-)

Hjemme i min lejlighed får jeg snart en altan på – det bliver godt nok dejligt. Så kan jeg sidde der og nyde morgenkaffen. Og kan også have en lille have der – mon ikke der bliver dræbersneglefrit – det håber jeg!!

 

Havtorn, farvesymfonier og udvidelse af garn eventyret

imageimageimageSå var mine selvplukkede havtorn klar idag til brug. Hold nu op det tog lang tid at pille de små bær af😳 men af kom de og nu er der lavet syltetøj af dem med appelsin! Er dog lidt spændt på det, da det blev ret tynd! Men tror det smager rigtig godt! Jeg har ikke puttet så meget sukker i, netop for at bevare sygeligheden lidt!

I kolonihaven er jeg i år gået lidt amok med at lægge løg i jorden. Så der kommer et væld af farver til foråret:) bl.a. Vibeæg, to slags narcisus’er, mange forskellige tulipaner osv👍 det kan kun blive godt!

Jeg har købt mig en lille væv- igen for at bruge lidt af det meget garn jeg har, men også fordi jeg længe har tænkt på at lære det bare sådan i det små! Startede ud med et lidt skævt bogbind😜 sådan rigtig opstart! Og nu væver jeg vist på en god vaskeklud! Tanken var så senere at prøve og lave dække servietter og evt bordløbere😊

Nu har jeg jo en lidt nysgerrig kat, og forleden synes hun da bestemt hun sku være med😺 men så må jeg bare sige, så er det ikke verdens nemmeste ting at sidde med sådan en væv i skødet, når katten også synes hun skal være med😳

Forår…. Ja!

IMG_3786 IMG_3787

Det dejligste vejr er endelig kommet frem i kulden.. Synes godt nok foråret har ladet vente på sig i år..

Men nu er det her og det bliver nydt i meget stor stil – I kolonihaven selvfølgelig.

Igår fik jeg pottet min rose i en stor krukke – sidste år havde det et stort anfald af lus, som jeg holdt stædigt ned med vand og brun sæbe – sørme om det ikke er tilfældet igen i år – faktisk værre;-( Så da jeg alligevel var i jem & fix efter kapillærkasser købte jeg også en halvstor pumpe til formålet i stedet for den lille forstøver som jeg brugte sidste år – Og det blev jeg meget glad for da jeg kom hjem.. Så meget nemmere at bruge sådan en, når projekt Til Kamp med Lusene er rimelig fremskreden..

Bagefter ompotningen var det til kamp mod græsplænen – årets første klipning – pyhramiderne.. det var sku lidt hårdt at komme igennem med en ikke særlig god håndskubber af en plæneklipper. Men klarede det og nu er min græsplæne rimelig fin at se på.

Idag har jeg også været aktiv, og tilsået div bede, og sået gulerødder og ærter og malet med poscatusser i en af mine pauser – Jeg maler på sten, som jeg lægger rundt om i haven – så giver det lidt liv. Stenene får en gang spraylak og skulle så gerne kunne holde til vejr og vind.

Sidst kan jeg lige fortælle at mine to Clematisér som jeg købte sidste år, åbenbart har det rigtig godt i år – de sprudler og gror og har masser af knopper på – hvilket jeg ikke så noget som helst til sidste år, og faktisk var ved at opgive lidt.. men i år rykker de:-)

I drivhuset har jeg i år valgt at købe de grimme men må jeg jo alligevel indrømme temmelig anvenlige kapillærkasser med selvvandings system i. Sidste år smagte tomaterne af minus og mine agurker døde af tørst og hede.. Det gider jeg ikke i år, så nu er der indkøbt 4 af slagsen så er der plads til lidt forskelligt.