Oktober

Ingen billeder denne gang, da det hele ligger på min tlf som pt ikke virker;-(

Anyways heri efteråret har jeg sat gang i en enkelt snaps med havtorn – er spændt på hvordan den bliver.. eftersigende skulle det være rigtig lækkert. Har stadig lidt æblesnaps fra sidste år – og med det har jeg erfaret at det kan tage en forkølelse i opløbet – så det kan bestemt anbefales at lave selv.

Jeg tænker på at prøve og lave en appelsinsnaps/likør også i år – holder mig til de orange farver i år:-)

I kolonihaven har jeg fuldstændig lukket ned for vinteren.. regnvandstønderne er tømt og sat ind. Drivhuset er pakket til bristepunktet – både fordi der var plads – men også fordi så bliver de såkaldte vinduer på i år, hvis storme kommer. Når der er pres på fra begge sider kan det jo ikke gå helt galt.. håber jeg!

Mine dahliaer er taget op og kommet med hjem – den ene rod havde virkelig haft vokseværk – wuhuu så der sker da også lidt der.

Altanen herhjemme er også tømt for det meste af planter – så nu er der pres på indenfor indtil foråret igen kalder på planterne ud til altanen.

I midt december drager jeg nok engang afsted til Afrika – glæder mig til sol og masser af varme, herlige stunder med gode venner jeg nu har fået mig dernede:-)

 

Advertisement

Det kalder mod efterår

IMG_4593      IMG_4638        IMG_4644    IMG_4649      IMG_4671

Det kalder mod efteråret.. ikke fordi vi har haft den mest fantastiske sommer, men lidt blev det da til. Også til dejlige dage i kolonihaven.

Jeg var så heldig og få 20-25kg pærer af mine naboer, som de ikke selv skulle bruge. Og i min venindes kolonihave har jeg hentet æbler nogle gange nu. Det har betydet den helt store syltning og marmelade produktion jeg længe har haft. Synes det er super hyggeligt at lave – meget af det bliver givet væk, som små gaver.

Fandt også på at lave blommer i jamaica rum – uhm.. det hele er blevet rigtig godt og lækkert. Jeg har i samme omgang fået ryddet godt ud i de mange gemte glas fra div. madvarer. Men desværre ikke haft nok, så har måttet i Søstrene Grene og købe flere og større glas. Nu har jeg kun en omgang æblemarmelade eller to tilbage, også er jeg også ved at være der.

Ville mægtig gerne have prøvet og lave æblecider, men det kræver alt muligt værktøj som jeg ikke har. Så det må blive ved tanken i første omgang. Dog har jeg sat en æblesnaps igang, som jeg er spændt på hvordan bliver.

Sidst er der billeder fra haven som den ser ud nu. Har fået afsat min træterasse som jeg ikke brugte. Har sået til med græs i første omgang, også ser jeg til foråret hvad jeg finder på at så/plante af buskadser der.

Jeg er så småt begyndt på efterårs oprydningen. Drivhuset er tømt og kapillærkasserne, grill m.m er sat der ind, står lidt i spænd op af ruderne. I håbet om at de ikke blæser af når de store storme kommer.

Tørret Æbletern

Tørret Æbletern IMG_3290 IMG_3292

For noget tid siden købte jeg en pose tørret æbletern fra Urtekram. De smagte himmelsk, og jeg fik hurtigt spist den pose. Jeg kan ikke huske hvad jeg præcist gav for sådan en pose, men vi er nok godt forbi de 25kr..

Suk.. tænkte jeg – det er sku lidt dyrt, mon ikke jeg kan lave det selv.

Æbler blev indkøbt, og skåret i små firkanter lagt på bagepapir og ind i ovnen i ca 1,5 time på 140-150 grader -varmluft.

Jeg har brugt 3 æbler, svarende til det som billedet med bagepladen viser.. De skrumper lidt ind, men ikke meget.

Og sørme om de ikke smagte næsten ligeså godt, som dem fra urtekram.

Ned i et af de utallige glas man ofte har stående, også er de klar til at blive spist.

Jeg putter dem ovenpå mine havregryn om morgenen, det synes jeg er en lækker måde at pifte den nogengange lidt kedelige havregryn op..

Men de kan også fint spises som små snack – god fornøjelse