April Skatte

April er virkelig i sit skiftende humør i år.. fra super lune og lækre dage, til iskolde nætter og morgener og kraftig blæsevejr.

Trods lidt modvind, er det nu lykkedes mig at blive klar i kolonihaven. Jeg har fået vasket næsten alt af indenfor i mit lille hus. Købt ny kaffe, så der er klar til kaffegæsterne der kommer forbi i løbet af sommeren.

Jeg har købt batteridreven multisliber, så jeg kan få slebet stakit og hus ned og begge malet.. de trænger meget begge steder. Stakittet står som nr 1 før det hele begynder og gro op omkring det. Også huset bagefter, og det bliver sort som jeg altid har ønsket mig det skulle være. Vinduerne er ikke super gode, men håber de kan holde lidt endnu.

Drivhuset blev vasket ned igår med brun sæbe og vand. Planen her er at lægge click træ fliser på gulvet, som et sidste forsøg på at gøre det mere indbydende. Mine forældre har det i deres, og det er så lækkert at komme ind i. Så det vil jeg også forsøge i mit. Også mine almindelige tre kapillærkasser, nu med halvpæne træskjulere som jeg fik gratis af mine naboer sidste år:-)

Sidst men ikke mindst har jeg igår lavet et lille fint Insekthotel.. længe tænkt på det, mangler kun et skilt så de kan finde ud af hvor de skal sove, de små krible krable når de er på havebesøg:-) Iøvrigt mødte jeg brumbasser og en enkelt bi i haven igår.

Hjemme i lejligheden, skal altanen have olie.. men det lader vente på sig pga vejret.. Men har dog haft gode solskinsstunder derude allerede.. Og at vasketøjet kan stå derude og duftende spreder frisk luft indenfor, når det kommer ind er bare en top bonus.. også selvom det er byluft.. så er det skønt alligevel.

Mine forspiringer er i fuld gang, nogle bedre end andre. Men igen med det lidt tunge vejr er der ingen grund til at hastværk med at få dem ud endnu. Så de fylder lidt tid endnu herhjemme.. desværre er en af mine få squas planter knækket, de er jo så tynde i stilken.. håber den gror videre i den sidste tynde tråd den hænger i.

Mit projekt med kartoffelspand er i fuld gang, har måske nok fyldt lidt rigeligt kartofler i.. Men det gror for fuld skrue.. og planterne er dobbelt så høje som spanden de er i nu.. må siges og være effektivt.

 

Ny tlf som ikke er en iphone gør billede importen besværlig nu.. så muligvis en opdatering her uden billeder..

 

Advertisement

Nydelse skal der til.. I sidste weekend var jeg på Rømø.. Hold nu op det var god karma for sjælen 🙂 Solen skinnede og det var lunt i luften.. Kan bestemt kun anbefale at tage til Rømø på trods af sand alle steder.. også efter 3-4 tandbørstninger:-( Men Haattesgaard cafe og antik er så hyggeligt et sted at drikke kaffe og spise overdådige kager.. mums filibaba!!

I kolonihaven fik jeg endelig købt en lille ny plæneklipper – kalder den for min lille gule ven.. uha den kan køre godt og klippe mit efterhånden lidt lange græs.

Resten af haven er ved at være i orden og igår fik drivhuset forårsvasken både ude og inde, så nu er der klar til de snart mellem store forspiringer:-) I år håber jeg ikke jeg får besøg af klamme dræbersnegle.. Men det må tiden vise..IMG_6540

Solskin..

Så kom der endelig solskin og meget af det.. Det gør altså bare noget godt for sjælen.. Og nu kommer min dejlige altan jo virkelig til sin ret:-) Bruger den meget, ligeså Rosita.

I weekenden har jeg hygget mig med et lille krea.projekt. Da jeg sidste fredag sagde farvel til mit gamle arbejde igennem næsten 8 år, fik jeg de sødeste malede håndaftryk af hvert barn fra min stue.. årh. Men jeg fik det på to store plancher.. som jeg ikke lige har plads til i indretningen herhjemme. I stedet for har jeg klippet hver lille hånd ud, limede den sammen med en makker og hængt dem på en snor, hvor der også hænger runde bolde/cirkler hvad man nu vil kalde det. Nu hænger de små hænder og vinker til mig i min troldpil. Og mine gamle stuebørn er med mig i tankerne løbende:-)

I kolonihaven, har jeg fået luget lidt bede og lagt nogle kartofler i jorden.

Desværre døde den allerede ret gamle plæneklipper i fredags.. ligesom jeg skulle til og bruge den.. Og havde lige købt benzin og fyldt på..:-(

Min gamle skubber har ikke duet længe.. Og græsset var efterhånden ret klar til årets første klipning.. Lånte mig dog heldigvis frem til en anden plæneklipper og fik klippet græsset fint.

Der er endnu kun forårsblomster i haven, desværre ikke helt så mange som jeg havde forestillet mig i efteråret, da jeg lagde løg i jorden. Men lidt er der og de er flotte.

 

 

Altan hygge og forår sæt igang..

Så blev det endelig tid for en lille tur til Ikea – og holdt mig faktisk under mit budget. Har længe tænkt i hvordan jeg skulle indrette min lille skønne altan. Resultatet kan I se herunder – har så meget optur over det. Jeg kan stadig have mit tørrestativ i den anden ende, og der er plads at komme rundt på. Jeg har yderligere sat solcelle lyskæde op, så om aftenen er der hyggeligt lys på altanen.

Idag kom jeg endelig sådan rigtigt i min kolonihave og arbejde:-) Utrolig skønt, trods det egentlig var ret koldt og BLÆSTE så meget.. Men fik pumpet dækkene på min cykelanhænger og kom afsted til Stark og købte 2 x 80L Rhododendron spagnum.. pyh..

Så hjem og blande med vand og grave huller der passede til mine nyerhvervede Rhododendron´s. En har jeg købt og 2 har jeg fået helt gratis fra en anden have, som gerne ville af med dem.

På jordposen, stod der man skulle fylde vand i til jorden var mættet, også fylde jorden ned i hullet ved at hive pose af rundt om jorden – Det må jeg sige.. Det synes jeg ikke fungere, så jeg blandede i trillebøren.

Hjemme fik jeg for alvor sat ind på forårsspiringen.. Squas, agurk, katteurt, chilipeber og bl.a. lave solsikkker – de er i alle fald tilsat et eller andet giftigt – jeg har sku aldrig set grønne solsikkefrø før.. såå:-(

Sidst men ikke mindst, har jeg i min lange sygeperiode her fordrevet tiden med at strikke klude – minus tre af dem på billedet så har jeg da alligevel fået lavet lidt..

Maj måneds skatte:-)

Maj  måneds blomster.. Jo der er gang i haven helt stille og roligt. Også alligevel ikke, for det gror faktisk ret vildt. Mine rabarber er større end nogensinde før – masser af regn og gødning har gjort det ret godt.

Jeg har plantet tre tomater ned i drivhuset – da de er ved at gro mig ud af lejligheden herhjemme.. Det er en anden slags end dem jeg plejer – den her slags tomater bliver sådan lidt peberfrugt formet.. Men lige nu er det ligesom de er gået lidt i stå..hmm.

Imorgen bliver jeg nød til at flytte resten af tomaterne og alle agurkerne derned også. Senere kommer min ene chiliplante og mine peberfrugter.

Min haveveninde har byttet sig til en motordreven plæneklipper, som vi deler nu. Hun har ikke plads i hendes haveskur, men det har jeg. Så deles vi om benzin posten.

Og må med glæde sige, det er en fornøjelse at slå græsset nu med en god plæneklipper som bare kører derud af:-) Jeg savner solskin, lun luft og i det hele taget lidt mere stabilt vejr.. for et år siden, havde jeg på dette tidspunkt af året allerede sovet i kolonihaven flere gange – det er overhovedet ikke tilfældet i år, faktisk slet ikke.

beklager hvis der er lidt billede teknik problemer..

Tomater flyttet i drivhus

Tomater flyttet i drivhus

En solskinsplet

En solskinsplet

Rabarber som GROR ret meget

Rabarber som GROR ret meget

Jordbær..uhm

Jordbær..uhm

Blue Velvet i fuld flor

Blue Velvet i fuld flor

IMG_3907 IMG_3901 IMG_3902

Tulipan

Tulipan

Forår…. Ja!

IMG_3786 IMG_3787

Det dejligste vejr er endelig kommet frem i kulden.. Synes godt nok foråret har ladet vente på sig i år..

Men nu er det her og det bliver nydt i meget stor stil – I kolonihaven selvfølgelig.

Igår fik jeg pottet min rose i en stor krukke – sidste år havde det et stort anfald af lus, som jeg holdt stædigt ned med vand og brun sæbe – sørme om det ikke er tilfældet igen i år – faktisk værre;-( Så da jeg alligevel var i jem & fix efter kapillærkasser købte jeg også en halvstor pumpe til formålet i stedet for den lille forstøver som jeg brugte sidste år – Og det blev jeg meget glad for da jeg kom hjem.. Så meget nemmere at bruge sådan en, når projekt Til Kamp med Lusene er rimelig fremskreden..

Bagefter ompotningen var det til kamp mod græsplænen – årets første klipning – pyhramiderne.. det var sku lidt hårdt at komme igennem med en ikke særlig god håndskubber af en plæneklipper. Men klarede det og nu er min græsplæne rimelig fin at se på.

Idag har jeg også været aktiv, og tilsået div bede, og sået gulerødder og ærter og malet med poscatusser i en af mine pauser – Jeg maler på sten, som jeg lægger rundt om i haven – så giver det lidt liv. Stenene får en gang spraylak og skulle så gerne kunne holde til vejr og vind.

Sidst kan jeg lige fortælle at mine to Clematisér som jeg købte sidste år, åbenbart har det rigtig godt i år – de sprudler og gror og har masser af knopper på – hvilket jeg ikke så noget som helst til sidste år, og faktisk var ved at opgive lidt.. men i år rykker de:-)

I drivhuset har jeg i år valgt at købe de grimme men må jeg jo alligevel indrømme temmelig anvenlige kapillærkasser med selvvandings system i. Sidste år smagte tomaterne af minus og mine agurker døde af tørst og hede.. Det gider jeg ikke i år, så nu er der indkøbt 4 af slagsen så er der plads til lidt forskelligt.

Forårsrengøring i Kolonihaven

IMG_4278

                                                IMG_4282       IMG_4283 IMG_4284 IMG_4285 IMG_4287

Så er der for alvor åbnet op i kolonihaven:-)

Jeg har vasket drivhuset ned med vand og brun sæbe, så ingen evt bakterier eller svampe kan gro videre. Nu er der klar til indrykning af kapillærkasser, selvom jeg synes de er enorm grimme. Til gengæld er de meget anvendelige. Jeg tog i Stark for at finde nogle til formålet – men de er endnu ikke fremme hos stark. Så måtte nøjes med plantesække og organisk hønsegødning – som jeg lidt overrasket men glad fandt der.

Hønsegødningen er nu nedgravet i det ny anlagte jordbærbed, i de ny satte kartoflers bed, i bærbedet hvor hindbærerne er klippet ned, og lidt på græsplænen – det sidste ved jeg ikke om er meningen man skal, men nu har jeg gjort det.

Min helt fantastiske og meget godt givende Dahlia fra sidste år har været temmelig vildt voksende i år, og taget pusten lidt fra mig – på meget kort tid har den vokset sig til en højde på 60cm.. og drukket utrolig meget vand hver dag.. Med lidt besvær fik jeg fragtet den ned til haven idag på min cykel, med en pose om – og intet var knækket da jeg kom frem. Nu står den nedgravet i drivhuset til jeg kan flytte den permanent udenfor.

Jeg kan se på de stadig hjemmeboende dahliaer at flere er på vej til drivhuset snarest.. de største af dem har en højde på 40cm nu..

Forårsspirring 2.omgang

IMG_4277  IMG_4269 IMG_4275 IMG_4276

Forår forår kom nu snart – vi har ventet længe.. og ja det synes jeg faktisk vi har i år.. Det har været en dårlig ikke særlig kold vinter, og bagefter kedeligt vejr her ind i foråret.. det er sku træls på godt Jydsk!!

Anyways nu begynder det da at lysne lidt derude i horisonten, og idag benyttede jeg mig at det lidt lunere vejr og tog i kolonihaven. Som nu er super top shinet i alle bede og græsplænen er revet for blade og grene. Min røde Cornel busk fik en god gedigen oprydning med både sav og grensaks.. måske det ikke er det helt rigtige tidspunkt, men nu er det gjort i alle fald. Også indtil naboen side, hvor efterhånden tykke grene har sneget sig ind over hegnet de sidste par år – naboen har dog ikke klaget,  så det er ikke derfor, jeg vil bare gerne at jeg har nogenlunde styr på haven.

Drivhus ned/afvaskningen kommer til at vente til vandet i haveforeningen bliver åbnet og det sker når haveforeningen officielt åbner den 1.april. så indtil da skal der ikke noget ind i det drivhus før.  Men det går nok også.

Herhjemme er der til dels fuld gang i spirringen – i alle fald har mine højtelskede Dahliaer det godt, næsten dem alle er i fuld gang med at gro – bedst er dem jeg selv avlede sidste år og har haft liggende på mit loftsrum – sidst kom jeg vist til at skrive jeg også har en bourgonvila herhjemme – det er ikke rigtigt, beklager. Det er også en dahlia

Jeg har måtte bestille nye tomatfrø igen, da de andre aldrig kom. En enkelt Agurk har idag stukket toppen op og nu prøve rjeg også kræfter med nogle peberfrugter.

Kartoflerne har det godt og ligger stadig på bordet og spirer.

På strikkefronten ligger det lidt stille, da jeg har problemer med min ene tommeltot og dårlige led..:-(

For at skåne de dårlige led og lemmer lidt har jeg netop bestilt strikkeringe, som jeg vil afprøve – det skulle være nemt at strikke på og ikke nær så hårdt for fingrene.. Er meget spændt på det, og samtidig også nysgerrig på om det kunne blive et hit.

I den forgangne vinter har jeg haft gode oplevelser med armstrik og strikkede adskillige tubehalstørklæder.. nemt og ikke så belastende.

Det er ret sjovt med de strikkeringe/looms der – man kan eftersigende strikke alt muligt på dem – Jeg lægger billeder op, når jeg får produceret noget.

Forårsspiringen 2015 – den første omgang

IMG_4257 IMG_4258 IMG_4259 IMG_4260 IMG_4261

 Forårsspiringen – første omgang..

Jeg har ladet op til det i noget tid efterhånden.. Men nu er jeg igang:-)

Nu håber jeg godt nok alle mine bestilte dahliaer giver noget.. det satser jeg i alle fald på..

Og den rod jeg gravede op i efteråret har jeg netop plantet i en potte, sammen med en bourgenvila.

I netto har de små spirepotter – en hel række til 20kr

Og i Tiger plejer der at være spirekasser at finde også, dem jeg har i år fik jeg sidste år i samme butik.

Mini drivhuset har jeg købt i Ikea for flere år siden.

Jeg har sået agurker og nogle særlige og forhåbentlig godt smagende tomater også. Ellers er det blomster der er blevet sat til forspiring.

Rosita har nu vænnet sig til denne proces, og har kun været oppe og snuse en enkelt gang til de nye ting der står på bordet.

I sidste uge synes jeg at kunne dufte forår i luften flere dage.. Så nu kommer det nok snart – bliver skønt med skønt på at komme i haven og rode i jorden:-)

Vintertid

IMG_4220 IMG_4221 IMG_4223 IMG_4226 IMG_4237 IMG_4250

Kære læsere..

Indrømmer det er ret lang tid siden, jeg har lagt ind herpå bloggen..

Jeg er i virkeligheden nok gået i vinterhi ligesom næsten alle andre, også alligevel ikke. Jeg benytter hviletiden til at komme rundt i landet og besøge familie, venner og bekendte. Lave mange af de ting, som jeg ikke når efter kolonihaven er kommet ind i mit liv.

Dog er jeg i haven næsten en gang om ugen, om ikke for at se til selve haven, men også får at fodre fuglene dernede.

Stormen Egon huserede jo alligevel en del, og mit lille plastik drivhus blev også ramt, men tror nok jeg har fået styr på det igen.

Idag er der lidt sne og solen skinner – det er sjovt at gå rundt i haven og glæde sig til forår og sol. Alligevel titter lidt frem af jorden fx. min hortensia der har fine knopper på..uh glæder mig til mange mange flere timer i min skønne have:-)

Hjemme strikker jeg som altid hjemmesko, strømper og forsøger mig for 25 gang på hækleriet..

Har haft et godt salg i gårdbutikken på Svanholm bl.a. med nogle vildt lækre armstrikket halsedisser som har gået som ret varmt brød.

Nu vil jeg ønske jer alle en forsat god vinter, håber nu stadig der kommer mere sne og som bliver liggende lidt længere end et lille døgns tid..!

Jeg er dog ved at forberede mig til forårsspiringen, og har for første gang i mit liv bestilt blomsterløg online.. Dahliaer er blevet mine favoritter – især fordi den jeg fik fremspiret sidste år blev så flot, og gav så mange flotte store blomster.. Så lidt frø og knolde er der blevet indkøbt. Også særlige tulipanløg til næste år er indkøbt.

Mon ikke jeg får købt mere til jeg skal igang dernede – det tror jeg:-)