Og der syltes stadig..

IMG_4702Igår fik jeg klippet min røde cornel lidt ned, imens jeg forsøgte at komme til bunds i busken svirpede en gren med temmelig hård kraft lige retur i hovedet på mig..AV!! Dog ingen blå øjne idag, men en rød rift er der da blevet.

IMG_4699Mit smertensbarn – Drivhuset!! Hvor jeg har høstet minus fra i år, da alt jo enten er blevet ædt eller har haft besøg af klamme dræbersnegle!! Igår cyklede jeg i jem & fix og købte 75kg granit stenmel, som jeg slæbte hjem på min cykel med anhænger.

Man burde jo nok have kørt med sådan en lille trommel ovenpå det belagte stenmel – men det haves ikke i kolonihaven nr 431.

Så det blev med hop af undertegnet:-) Det er jo først næste år, jeg som sådan kan få glæde af det. Men nu burde der være sneglefrit i alle fald i gulvhøjden – der er pakket jord på begge sider af drivhuset nu. Så HVIS de vil ind, skal de grave sig igennem jord, flis og stenmel!

  IMG_4713

Herhjemme syltes og koges der stadig.. Og min marmelade, sylte hylde i mit køkkenskab er ved at være fyldt!!

Jeg havde stor succes med at lave æblesnaps – så endnu to omgange er sat igang idag.

En foreløbig sidste omgang æble kanelmarmelade er også lavet. Samt nu prøves der kræfter med urtesalt. Har idag lavet to små glas med persille/Rosmarin.

Og sidst men ikke mindst – igår fandt jeg Havtorn ude på Sydhavns Tippen:-) Lige nu er de i fryseren – og om nogle dage vil jeg selvfølgelig lave Havtorn Marmelade:-) Elsker at bruge af Naturens skatte.

Rigtig god regnvejrssøndag til jer alle.

Advertisement

Det kalder mod efterår

IMG_4593      IMG_4638        IMG_4644    IMG_4649      IMG_4671

Det kalder mod efteråret.. ikke fordi vi har haft den mest fantastiske sommer, men lidt blev det da til. Også til dejlige dage i kolonihaven.

Jeg var så heldig og få 20-25kg pærer af mine naboer, som de ikke selv skulle bruge. Og i min venindes kolonihave har jeg hentet æbler nogle gange nu. Det har betydet den helt store syltning og marmelade produktion jeg længe har haft. Synes det er super hyggeligt at lave – meget af det bliver givet væk, som små gaver.

Fandt også på at lave blommer i jamaica rum – uhm.. det hele er blevet rigtig godt og lækkert. Jeg har i samme omgang fået ryddet godt ud i de mange gemte glas fra div. madvarer. Men desværre ikke haft nok, så har måttet i Søstrene Grene og købe flere og større glas. Nu har jeg kun en omgang æblemarmelade eller to tilbage, også er jeg også ved at være der.

Ville mægtig gerne have prøvet og lave æblecider, men det kræver alt muligt værktøj som jeg ikke har. Så det må blive ved tanken i første omgang. Dog har jeg sat en æblesnaps igang, som jeg er spændt på hvordan bliver.

Sidst er der billeder fra haven som den ser ud nu. Har fået afsat min træterasse som jeg ikke brugte. Har sået til med græs i første omgang, også ser jeg til foråret hvad jeg finder på at så/plante af buskadser der.

Jeg er så småt begyndt på efterårs oprydningen. Drivhuset er tømt og kapillærkasserne, grill m.m er sat der ind, står lidt i spænd op af ruderne. I håbet om at de ikke blæser af når de store storme kommer.

August Skatte og forandringer:-)

IMG_4521 IMG_4524 IMG_4520 IMG_4515 IMG_4514 IMG_4512 IMG_4510 IMG_4501 IMG_4498IMG_4493

IMG_4478 Uh.. det er ikke fordi jeg ikke vil passe min blog, men har en meget travl sommer i år med mange sociale aktiviteter.

Dræbersneglene indtog jo desværre mit drivhus nok engang, og efter det blev agurker, peberfrugt og chiliplanter smidt ud.. nu er turen kommet til mine ellers så fine tomater.. 😦 Jeg kunne jo selvfølgelig vælge og koge dem.. men kan mærke jeg har det meget stramt med det alligevel – så de ryger UD!! Har jo ellers ventet i en hel del måneder på at de skulle komme!!

I efteråret vil jeg begynde og udtænke en plan på at forsøge og holde Drivhuset sneglefrit næste år – lige nu bobler tankerne om der bare skal støbes et betongulv eller noget, eller hvad jeg egentlig gør..

Forrige weekend var jeg på loppemarked og købte blandt andet 3 grønne flettede siv artige kurve til mit lille toilet – der er begyndt at drysse skidt ned fra taget, så for at holde mine ting rimelig rene er de nu flyttet ind i de nye kurve. Og der ser faktisk fint ud.

Jeg er langt fra mit blomsterlevende haves mål.. men jeg er dog på vej, og langsomt begynder jeg da også og have en ide med min lille kolonihave – hvordan jeg gerne vil have den ser ud.

Og noget af det som jeg rigtig gerne vil have – er masser af blomsterbede og buskadser rundt omkring i haven, også for at give det lidt hulestemning, nu hvor haven er ret åben i forvejen. Derfor har jeg bestemt mig for at fjerne træ terrassen – jeg bruger den ALDRIG, og har kun pynteting på den.. Pladsen nedenunder kan jeg rigtig godt bruge, og de blå stole kan stadig stå op af væggen sammen med krukker og andet godt.

På facebook er jeg med i kolonihaveforeningens gruppe – jeg lagde et billede op af terrassen og skrev den var gratis til afhentning. En halv time senere skrev en anden kolonihaveejer at den ville hun meget gerne have – så på lørdag kommer den væk:-) Det tror jeg bliver rigtig godt – glæder mig til den ekstra plads:-)

Et sted hvor dræbersneglene ikke har været indtil videre er i gulerødderne – og de er ved at være mellemstore og smager dejligt.

Ellers begyndes der langsomt at gøres klar til vinter – jeg tømmer højbede, planter stauder og rykker stauder rundt osv.

Herhjemme strikker jeg lidt igen, vil gerne bruge noget af mit utallige mange rest garn.. så et par grydelapper er det lige blevet til.

Ønsker jer alle en god sensommer – skønt med alt det dejlige solskin:-)