April Skatte

April er virkelig i sit skiftende humør i år.. fra super lune og lækre dage, til iskolde nætter og morgener og kraftig blæsevejr.

Trods lidt modvind, er det nu lykkedes mig at blive klar i kolonihaven. Jeg har fået vasket næsten alt af indenfor i mit lille hus. Købt ny kaffe, så der er klar til kaffegæsterne der kommer forbi i løbet af sommeren.

Jeg har købt batteridreven multisliber, så jeg kan få slebet stakit og hus ned og begge malet.. de trænger meget begge steder. Stakittet står som nr 1 før det hele begynder og gro op omkring det. Også huset bagefter, og det bliver sort som jeg altid har ønsket mig det skulle være. Vinduerne er ikke super gode, men håber de kan holde lidt endnu.

Drivhuset blev vasket ned igår med brun sæbe og vand. Planen her er at lægge click træ fliser på gulvet, som et sidste forsøg på at gøre det mere indbydende. Mine forældre har det i deres, og det er så lækkert at komme ind i. Så det vil jeg også forsøge i mit. Også mine almindelige tre kapillærkasser, nu med halvpæne træskjulere som jeg fik gratis af mine naboer sidste år:-)

Sidst men ikke mindst har jeg igår lavet et lille fint Insekthotel.. længe tænkt på det, mangler kun et skilt så de kan finde ud af hvor de skal sove, de små krible krable når de er på havebesøg:-) Iøvrigt mødte jeg brumbasser og en enkelt bi i haven igår.

Hjemme i lejligheden, skal altanen have olie.. men det lader vente på sig pga vejret.. Men har dog haft gode solskinsstunder derude allerede.. Og at vasketøjet kan stå derude og duftende spreder frisk luft indenfor, når det kommer ind er bare en top bonus.. også selvom det er byluft.. så er det skønt alligevel.

Mine forspiringer er i fuld gang, nogle bedre end andre. Men igen med det lidt tunge vejr er der ingen grund til at hastværk med at få dem ud endnu. Så de fylder lidt tid endnu herhjemme.. desværre er en af mine få squas planter knækket, de er jo så tynde i stilken.. håber den gror videre i den sidste tynde tråd den hænger i.

Mit projekt med kartoffelspand er i fuld gang, har måske nok fyldt lidt rigeligt kartofler i.. Men det gror for fuld skrue.. og planterne er dobbelt så høje som spanden de er i nu.. må siges og være effektivt.

 

Ny tlf som ikke er en iphone gør billede importen besværlig nu.. så muligvis en opdatering her uden billeder..

 

Advertisement

Petruleumsfarver skal der til..

  IMG_2093 IMG_2092 IMG_2088

Som der måske er blevet lagt mærke til.. Har jeg noget med blå farver – og gerne petroleumsfarvet..

I mandags kørte min gode veninde – Irene mig i Harald Nyborg og jem&fix.. for at jeg kunne shoppe amok til haven min..

Og det fik jeg i stor stil.

Bl.a. de her to fantastiske plastiklænestole i petroleumsfarvet.. Uh la la.. Jeg har ønsket mig dem længe, men været ved at opgive tanken om at få dem.. da de ikke længere figurerede på jem&fix og div. byggemarkeders websites..

Men jeg fandt dem altså alligevel også endda til kun 48kr pr stk…YESHHHH

Nu står de og pynter så fint på min terrasse:-) Man kan da kun blive glad i låget med det view!!

Jeg købte også en parasol og parasolfod, samt en sort solseng og meget meget mere.. Nu er jeg så godt som klar til et lille gardenparty.

For jeg fik også lige tre 5 trins plastikstole af Irene, som hun ikke bruger længere.

Endte også ud med at købe et højbed.. da jeg faktisk mangler plads.. Herhjemme gror squas og agurker for fuld speed. Plus jeg skal have sået gulerødder snart.. Jo må sige jeg har travlt i den lille have.

Men jeg elsker det ❤

Og i den her uge har jeg næsten været i haven hver dag, for at ordne, luge og slappe af…sååå skønt!!

Imorgen skal jeg se om jeg kan fikse min lille plæneskubber/plæneklipper.. den slår ikke græsset særlig godt, og jeg indtil videre har jeg ikke haft særligt godt held med indstillingerne.. enten er det for stramt eller for løst.. ingen af delene virker..og græsset gror jo derud af.

Hvis det ikke bliver bedre, må jeg måske alligevel endnu ud i en benzindreven maskine, selvom det vil jeg helst undgå.

Fortsættelse følger

Det gror for fuld skrue..



 

IMG_2005 IMG_2006
IMG_2002 IMG_2016 IMG_2017


Jeg har langt om længe kommet lidt nærmere med hvad der skal ske i den bagerste del af haven, der hvor drivhuset er.. Eller nu har jeg i alle fald en lille ide, som langsomt bliver plantet til med stauder.

Rema1000 har rigtig mange forskellige blomster, stauder og krydderurter til salg for næsten ingen penge.. Og det benytter jeg mig lige af:-)

I højbedene går det også rigtig godt, og mine kartofler er langt om længe kommet godt frem.

Herhjemme er anden forspirings omgang netop trådt i kraft, dog ikke helt så meget som jeg havde med i første omgang. Idag har jeg ompottet to krybebønner og sået Squas og Agurker:-)

Imorgen er planen jeg skal hente jord til mine sidste højbede, så jeg kan være klar til jordbærudplantning, samt Squas og hokaido når den tid nærmer sig.

 

 

 

Og vand skal der til

IMG_1917IMG_1919IMG_1920Processed with MoldivIdag har jeg købt en ny regnvandstønde, da jeg gerne vil have mest muligt opsamlingsvand til en forhåbentlig varm sommer..

Reglerne i haveforeningen er nemlig at vi kun må tage vand fra vandstationerne på havegangen hver anden dag, og derfor er det smart at have mere end en regnvandstønde.

Stark er efterhånden blevet min faste indkøbscentral, jeg kommer der næsten engang om ugen, og synes faktisk det er rimeligt i pris.

En 21 L regnvandstønde som på billederne koster med moms 199kr.. det er muligt de fåes billigere, men eftersom næsten alting skal fragtes på cykel og cykelvogn handler det også om, at det er meget meget rart at Stark ligger lige i nabolaget.

Anyways.. idag var det lige før jeg kom til kort med at regne den ud.. i tønden er der aftegnet en cirkelområde, hvor vandhanen skal skrues ind.. jooo hvordan sku jeg nu få skåret den cirkel ud..?? Det blev til at jeg brugte en ny køkkenkniv også lidt vold, også fik jeg udskåret cirklen.. men ikke uden lidt rasseri udbrud på vejen:-(

Så skulle vandhanen skrues ind… Og langt om længe lykkedes det også, men så havde jeg måske ikke skruet den korrekt på eller den sad forkert.. For så var den UTÆT…… Ihhhh møg og Crap!!

Efter nogle forsøg lykkedes det hele, og jeg fik stablet fliser ovenpå hinanden, så den står som den gamle tønde. Den gamle tønde var fyldt med grønt tykt vand, det har jeg tømt ud og rengjort tønden.

Det er meningen der skal låg på, men jeg mangler et stykke nedløbsrør, så det må vente lidt.

Jeg fik en gammel fin trækasse fra en kollega, den har jeg sået ærter og rødbeder i, ærterne er i fuld gang. Og det ser rigtig fint ud med den kasse.

Til slut lægger jeg lidt stemningsbilleder op fra haven min:-)

Og til allerslut.. må jeg lige fortælle at jeg nu officielt sælger min strikhøns og haner i Cafébutikken på Svanholm:-)

Vi starter på en pris der hedder 120kr pr stk. måske skal den justeres lidt, men nu prøver vi.. Jeg synes det er spændende, også selvom der måske ikke bliver det vilde salg. Jeg skal have lavet flere hjemmesko, æggevarmere og andre af mine sjove strik påfund, så der er lidt at vælge imellem:-)

IMG_1908

IMG_2951 IMG_2949

Der er fuld fart på mine små planter i drivhuset. Agurkerne skyder i vejret og Tomatplanterne har også fået fart på nu. Så det lille drivhus er en god investering.

Jeg kender en dejlig sang, som jeg ind imellem har sunget med børnene på mit arbejde. Den passer godt til emnet 🙂

Spiresangen

– tekst: Roselin og Virtus Schade

1.

Spire, spire-top

jeg vil vokse op

og en morgen er jeg blomst

Hvad tror du jeg bli´r:

Rose eller bær?

Jeg ved det ikke,

men jeg ved, jeg er

lille grønne Spire, spire-top

2.

Vokse op i sol

bli´r jeg en viol?

For en dag jeg ved, det sker.

Bli´r jeg himmelblå?

Eller bli´r jeg gul som solen.

når den skinner ned på mig?

Sol – sikken sol, sikken sol

3.

Det er vist en skovl?

Den skal ligge her.

Tra-la-la- la-la-la-la

Det er vist en bold,

som et barn har glemt.

Hvem smed den fra sig

førend sneen kom?

Tra-la-la-la-la-la-la

4.

Spire, spire-top

går og rydder op,

flytter ting fra sidste år.

Fejer alting ud

med min kost og klud,

jeg river haven, så

den bli´r så flot,

Spire, spire, spire spire-top

Forårsspiring

Image

Selvom foråret kalder på os, er det stadig vinter med sne og kulde. Men forårsspiringen skal igang nu, hvis det skal give noget at spise til sommer.

Som altid sår jeg agurker og tomater, som jeg har herhjemme i vinduerne. For år tilbage havde jeg vældig agurke rig sommer, og høstede 1 stk agurk pr. dag. Samt et utal af cherry tomater.

I år har jeg også sået rødbeder og butternut græskar, som jeg vil give til børnehaven, hvor jeg arbejder. Men også venner og bekendte med kolonihaver og haver i almindelighed. Det er en lidt anderledes, men god gave at give.

Som noget nyt i år, har jeg købt et minidrivhus. Det står i mit vindue, er nemt at samle og kan købes for 129,- i Ikea. En anden god detalje ved drivhuset er, at min kat ikke kan komme til de kommende små planter – hendes udkigsplads er i vinduet. Og sidste år, var det meget spændende at smage/bide i de små planter, der pludselig var i vindueskarmen.