November sysler

November er næsten slut, men lidt har jeg da fået fra hånden. Det blev også til en Appelsin likør/snaps, som jeg egentlig skal røre i hver dag.. men det når jeg så ikke. Så det må gå som det går – den dufter nu pt helt fint og skønt – glæder mig til at smage den.

Jeg har syet julegaver – servietter, grydelapper og termofrakker af mit lækre stof fra Senegal. Samt syet et par pudebetræk.

Der har også været dage hvor solen blev nydt på altanen for min lille kat – mijauu og vasketøjet duftede skønt når det kom ind.

Jeg har været på besøg hos bedsteveninden i jylland og lavede lækre dadelkugler med hendes søn – opskriften er ikke min opfindelse – men den smager sååå godt!

Sidst men ikke mindst.. Noget af det jeg husker fra min barndom til jul var at vi altid skulle hjælpe til med at pudse alt sølvtøjet, messingstager m.m.. en tradition som blev lavet som jeg husker det dagene op til juleaften – da jeg var barn, synes jeg vist det var lidt kedeligt – da jeg blev ældre var det egentlig meget hyggeligt da vi alle hjalp til med det, også min far.

Men summasumarium traditionen tro pudser jeg mine 4 messing stager og de 3-4 sølvskeer jeg har før jul også, dog lidt tidligere end var det hjemme hos mine forældre. Men pudset bliver de, og bagefter kommer der lidt julepynt op.

 

Advertisement

Oktober

Ingen billeder denne gang, da det hele ligger på min tlf som pt ikke virker;-(

Anyways heri efteråret har jeg sat gang i en enkelt snaps med havtorn – er spændt på hvordan den bliver.. eftersigende skulle det være rigtig lækkert. Har stadig lidt æblesnaps fra sidste år – og med det har jeg erfaret at det kan tage en forkølelse i opløbet – så det kan bestemt anbefales at lave selv.

Jeg tænker på at prøve og lave en appelsinsnaps/likør også i år – holder mig til de orange farver i år:-)

I kolonihaven har jeg fuldstændig lukket ned for vinteren.. regnvandstønderne er tømt og sat ind. Drivhuset er pakket til bristepunktet – både fordi der var plads – men også fordi så bliver de såkaldte vinduer på i år, hvis storme kommer. Når der er pres på fra begge sider kan det jo ikke gå helt galt.. håber jeg!

Mine dahliaer er taget op og kommet med hjem – den ene rod havde virkelig haft vokseværk – wuhuu så der sker da også lidt der.

Altanen herhjemme er også tømt for det meste af planter – så nu er der pres på indenfor indtil foråret igen kalder på planterne ud til altanen.

I midt december drager jeg nok engang afsted til Afrika – glæder mig til sol og masser af varme, herlige stunder med gode venner jeg nu har fået mig dernede:-)

 

April Skatte 2016

Indrømmet her sker ikke så meget på min lille blog pt. Jeg har været i Afrika igen og kom desværre syg hjem – det er ved at blive bedre nu. Men har desværre betydet at jeg er ret bagud med alt hvad der har med kolonihaven at gøre. Jeg har kun forspiringer til altanen indtil videre..  Men mon ikke jeg får lavet et par agurker og måske chiliér til drivhuset også.

Idag var jeg lige kort i kolonihaven, for at hente urtepoteskjuler og underskål til min altan. Vejret var så lunt og lækkert dernede, så selvom jeg faktisk ikke må bruge langefinger og skal passe lidt på med løft.. kom jeg alligevel til at rive lidt blade sammen;-) Men det vejede jo heller ikke alverden.

Den farvesymfoni jeg puttede i jorden i efteråret, er kommet meget sporadisk op.. træls – men lidt er der da kommet og måske kommer der mere.

På vej hjem fra kolonihaven var jeg i super brugsen – der var der selvfølgelig billige rodendendroner – til 30kr. Må se om jeg skal ned efter nogle imorgen. Blomsterne er så flotte og den halvstore buskede facon kan jeg godt lide.

Jeg har også været på loftet og finde mine Dahliaer til snarlig nedsætning i jorden – men det bliver først lidt senere – sidste år satte jeg dem for tidligt.. og de groede alt for godt og knækkede halsen på turen fra lejligheden til kolonihaven – det gider jeg ikke i år.

Jeg havde lidt papajaer med hjem fra Afrika og første omgang marmelade er nu forsøgt idag – synes nu ikke det var den vilde smag, så tror jeg tilføjer lidt appelsiner i næste omgang – også hjembragt fra Afrika.

Efterår

IMG_5059 IMG_5060 IMG_5061

Så er der seriøst ryddet op og lukket ned i min kolonihave. Igår tog jeg mine dahliaer op af jorden, de er nu pakket i en kurv med lidt papir om sig. Jeg har et loft jeg stiller dem op på, og der står de hele vinteren til foråret kommer og de atter skal i jorden.

Jeg blev imponeret over nogle af planternes temmelig store rodnet da jeg trak dem op – de har vist haft det godt dernede i jorden i år:-)

Stadig er der lidt blomster i haven og plukke – mammelukærmer, morgenfruer og ærteblomster – det kan man kun blive glad af.

Herhjemme har jeg desværre haft et meget træls møde med en familie på mange – møl:-(

De har så boet i mit garn uden jeg har opdaget det – iøvvvv… Jeg har smidt alt tydeligt inficeret garn ud, resten er set efter og nøjsomt pakket i plastikposer – note til mig selv fremover – pak altid i poser.

Noget er lagt i fryseren, og noget er støvsuget og det der kan, er blevet vasket ved høj temperatur.. I Matas har de sådan nogle mølfangere – dem har jeg nu fået installeret og håber at det var det for nu – de er næsten ligeså klamme som dræbersnegle!!

Nu er der ikke helt så længe til min nye altan kommer – jeg glæder mig, til at få lidt mere fauna at passe – og har netop hjembragt en lille bananpalme – fik den af min mor. De kan fint stå på altanen til sommer og pynte:-)

Rigtig god torsdag derude

Havtorn, farvesymfonier og udvidelse af garn eventyret

imageimageimageSå var mine selvplukkede havtorn klar idag til brug. Hold nu op det tog lang tid at pille de små bær af😳 men af kom de og nu er der lavet syltetøj af dem med appelsin! Er dog lidt spændt på det, da det blev ret tynd! Men tror det smager rigtig godt! Jeg har ikke puttet så meget sukker i, netop for at bevare sygeligheden lidt!

I kolonihaven er jeg i år gået lidt amok med at lægge løg i jorden. Så der kommer et væld af farver til foråret:) bl.a. Vibeæg, to slags narcisus’er, mange forskellige tulipaner osv👍 det kan kun blive godt!

Jeg har købt mig en lille væv- igen for at bruge lidt af det meget garn jeg har, men også fordi jeg længe har tænkt på at lære det bare sådan i det små! Startede ud med et lidt skævt bogbind😜 sådan rigtig opstart! Og nu væver jeg vist på en god vaskeklud! Tanken var så senere at prøve og lave dække servietter og evt bordløbere😊

Nu har jeg jo en lidt nysgerrig kat, og forleden synes hun da bestemt hun sku være med😺 men så må jeg bare sige, så er det ikke verdens nemmeste ting at sidde med sådan en væv i skødet, når katten også synes hun skal være med😳

Det kalder mod efterår

IMG_4593      IMG_4638        IMG_4644    IMG_4649      IMG_4671

Det kalder mod efteråret.. ikke fordi vi har haft den mest fantastiske sommer, men lidt blev det da til. Også til dejlige dage i kolonihaven.

Jeg var så heldig og få 20-25kg pærer af mine naboer, som de ikke selv skulle bruge. Og i min venindes kolonihave har jeg hentet æbler nogle gange nu. Det har betydet den helt store syltning og marmelade produktion jeg længe har haft. Synes det er super hyggeligt at lave – meget af det bliver givet væk, som små gaver.

Fandt også på at lave blommer i jamaica rum – uhm.. det hele er blevet rigtig godt og lækkert. Jeg har i samme omgang fået ryddet godt ud i de mange gemte glas fra div. madvarer. Men desværre ikke haft nok, så har måttet i Søstrene Grene og købe flere og større glas. Nu har jeg kun en omgang æblemarmelade eller to tilbage, også er jeg også ved at være der.

Ville mægtig gerne have prøvet og lave æblecider, men det kræver alt muligt værktøj som jeg ikke har. Så det må blive ved tanken i første omgang. Dog har jeg sat en æblesnaps igang, som jeg er spændt på hvordan bliver.

Sidst er der billeder fra haven som den ser ud nu. Har fået afsat min træterasse som jeg ikke brugte. Har sået til med græs i første omgang, også ser jeg til foråret hvad jeg finder på at så/plante af buskadser der.

Jeg er så småt begyndt på efterårs oprydningen. Drivhuset er tømt og kapillærkasserne, grill m.m er sat der ind, står lidt i spænd op af ruderne. I håbet om at de ikke blæser af når de store storme kommer.

En våd dag i haven

 Processed with Moldiv Processed with Moldiv

IMG_2730

Idag må man sige at Himlen er rimelig træt.. med alt det regn som vælter ned..

Efter 14 dages fravær trodsede jeg regnen og cyklede afsted til kolonihaven.. heldigvis for min lille ovn i huset, så jeg kunne tørre en anelse før hjemturen.

Jeg har høstet mine forhåbentlig sidste vildt flotte Dahliaer.. og sat planten ind i drivhuset. Forhåbentlig fordi jeg opdagede endnu en knop, da jeg flyttede planten. Pønser dog på at grave den op igen, og tage den med hjem på mit loftsrum, hvor den kan være tørt og frostfrit. Men må da indrømme, jeg er lidt stolt. Jeg har selv fremdyrket denne Dahlia, og det bliver bestemt ikke min sidste. Er helt forelsket i disse planter – og Claus Dalby inspirerer mig så meget til at få endnu flere.

Ellers er jeg så småt ved at flytte havemøblerne ind for vinteren. Mit bambusbord er kommet ind i huset og idag pyntet med alle mine lysestager:-) hyggeligt med lidt levende lys imens regnen trommede løs på taget.

Og hvad sker der for at nogle af mine jordbærplanter er i blomst, og faktisk har små røde jordbær på?? Meget mærkeligt.

Til slut for I her et billede af den fineste blomsterbuket jeg tog med hjem fra haven for snart en måned siden – rævehalerne hænger stadig flot i haven.

Male vinduer og lave blomsterbed færdigt

Processed with Moldiv Processed with Moldiv 

Det seneste stykke tid har jeg gået og overvejet at male vinduerne i kolonihaven. Og det er sket nu – selvfølgelig i Agnethes blå farver, som min veninde kalder det:-) Synes det er blevet så fint.

Nu tænker jeg på at male døren også.. det må tiden vise, jeg har købt rigeligt maling.. så måske.

Ellers har jeg givet haven en ordentlig overhaling – den trængte meget. Drivhuset er tømt for hokaidogræskarplanten som efterhånden havde bredt sig til hele drivhuset.

Udenfor er de sidste squas også smidt på havemøddingen. Næsten alle bede er luget, og der er så småt begyndt at blive klippet ned på de forskellige buske rundt omkring i haven.

Det er jo efterår, omend kun lige i starten.. men bladene falder og haven begynder virkelig at forandre sig. Synes dog stadig efteråret ligger lidt fjernt, fordi det stadig er lunt i vejret.

I søndags da jeg tog i haven, opdagede jeg en åben container oppe på p-pladsen hvor der lå mursten i. Mandag tog jeg ned og hentede alle dem jeg kunne finde – ca 75 stk.. 3 ture med trillebørren.. og lidt av i armene dagene efter.

Men HURRAA for det, for nu kan jeg endelig begynde at lave nogle af mine bede færdige, blandt det runde bed lige foran træterrassen.. Måske er det ikke snorrelige rundt, men synes resultatet er udemærket.

Så nu har jeg et fint stort bed i haven med blomster, hvoraf min dahlia som jeg selv har dyrket frem pludselig har vokset sig til flere:-)