November sysler

November er næsten slut, men lidt har jeg da fået fra hånden. Det blev også til en Appelsin likør/snaps, som jeg egentlig skal røre i hver dag.. men det når jeg så ikke. Så det må gå som det går – den dufter nu pt helt fint og skønt – glæder mig til at smage den.

Jeg har syet julegaver – servietter, grydelapper og termofrakker af mit lækre stof fra Senegal. Samt syet et par pudebetræk.

Der har også været dage hvor solen blev nydt på altanen for min lille kat – mijauu og vasketøjet duftede skønt når det kom ind.

Jeg har været på besøg hos bedsteveninden i jylland og lavede lækre dadelkugler med hendes søn – opskriften er ikke min opfindelse – men den smager sååå godt!

Sidst men ikke mindst.. Noget af det jeg husker fra min barndom til jul var at vi altid skulle hjælpe til med at pudse alt sølvtøjet, messingstager m.m.. en tradition som blev lavet som jeg husker det dagene op til juleaften – da jeg var barn, synes jeg vist det var lidt kedeligt – da jeg blev ældre var det egentlig meget hyggeligt da vi alle hjalp til med det, også min far.

Men summasumarium traditionen tro pudser jeg mine 4 messing stager og de 3-4 sølvskeer jeg har før jul også, dog lidt tidligere end var det hjemme hos mine forældre. Men pudset bliver de, og bagefter kommer der lidt julepynt op.

 

Advertisement

Oktober

Ingen billeder denne gang, da det hele ligger på min tlf som pt ikke virker;-(

Anyways heri efteråret har jeg sat gang i en enkelt snaps med havtorn – er spændt på hvordan den bliver.. eftersigende skulle det være rigtig lækkert. Har stadig lidt æblesnaps fra sidste år – og med det har jeg erfaret at det kan tage en forkølelse i opløbet – så det kan bestemt anbefales at lave selv.

Jeg tænker på at prøve og lave en appelsinsnaps/likør også i år – holder mig til de orange farver i år:-)

I kolonihaven har jeg fuldstændig lukket ned for vinteren.. regnvandstønderne er tømt og sat ind. Drivhuset er pakket til bristepunktet – både fordi der var plads – men også fordi så bliver de såkaldte vinduer på i år, hvis storme kommer. Når der er pres på fra begge sider kan det jo ikke gå helt galt.. håber jeg!

Mine dahliaer er taget op og kommet med hjem – den ene rod havde virkelig haft vokseværk – wuhuu så der sker da også lidt der.

Altanen herhjemme er også tømt for det meste af planter – så nu er der pres på indenfor indtil foråret igen kalder på planterne ud til altanen.

I midt december drager jeg nok engang afsted til Afrika – glæder mig til sol og masser af varme, herlige stunder med gode venner jeg nu har fået mig dernede:-)